Det er efterhånden mange år siden, at cykelhjelmen kom frem. Der var ikke tænkt på den slags, da jeg var barn. Dengang var det bare med at køre afsted og så ellers satse på, at man ikke kom ud for et uheld. Engang jeg var på vej til lagkageturnering i fodbold blokerede mit forhjul med det resultat, at jeg fløj ud over styret – med hudafskrabninger og andet godt til følge.
Siden er det blevet mere og mere obligatorisk med cykelhjelm. I midten af 1990’erne gjorde Poul Nyrup ikke ret meget godt for cykelhjelmens sag. Under en cykeldemonstration havde han en totalt kikset cykelhjelm på. Det fik han mange hug og sjove kommentarer med på vejen for. Havde han nu bare købt en Abus cykelhjelm hos netcyklen.dk, så var han nok sluppet noget lettere igennem det hele. Men det havde han jo som bekendt ikke, så selv her – mange år efter, må han høre for det.
Hukommelse er en mærkelig ting. Mine forældre var i starten af 1970’erne til en housewarming hos en kollega. Desværre for hende løb hun ret hurtigt tør for både mad og drikke. Det er bare sådan noget, som bare ikke må ske. Selv efter årtusindeskiftet hørte jeg den historie om kollegaen, som ikke havde lavet mad og drikke nok. Jeg har vel hørt den historie så mange gange, at jeg efterhånden troede, at jeg selv havde været med til festen og måtte gå både sulten og tørstig hjem. Historien bliver oftest trukket frem, når vi skulle holde fest, som et rædselsscenarie over, hvad der bare IKKE må ske.
