småhjerter bliver til store hjerter, og mennesker bliver til famile på måder man ikke havde forestillet sig. Nogle gange overgår fantasien virkeligheden i den grad.
Omkring år 1939 var min farmor 16 da hun giftede med en tysker. Det var i Sønderjylland, så sådan cirka er det vel unødvendigt at sige at han ikke ligefrem var velkommen i familien. Da han få år senere blev såret i krigen blev det ikke stort bedre. Den sociale skanadale var stor da hun, en kvinde måtte tage arbejde på den lokale fabrik.
Der fik hun kolleger, kvindelige der havde et netværk så stærkt at man næppe forstår det i dag. De var kasteløse i Danmark. Arbejderkvinder.
Senere fik de børn nogenlunde samtidig, min far og Dittes søn voksede op sammen som venner. Livet og tilfældighederne gjorde at de gled fra hinanden og søgte hver deres vej. Til Familiefesterne mødte jeg Karl og hans børn – der igen var jævnaldrene med mig, og vi legede godt sammen.
I teenageårene genså jeg Karl, han havde åbnet en kro/diskotek for de unge hvor vi tog hen. Kontakten forsvandt og jeg blev voksen. Flyttede til Sjælland, giftede mig og fik børn og familie.
Nu som næsten 50-årig (de gamle generationer er for længst døde) er jeg skilt, og har for få år siden mødt en ny stor kærlighed. Jens, Karls søn som jeg legede med som barn. På forunderlig vis har livet maget det så vi har fundet hinanden igen ad snørklede veje og Dating.dk. Men det er en helt anden historie.
