Alting har en pris – nogle gange også kærligheden. For mig er prisen den, at jeg skal støvsuge som en vanvittig hver eneste dag – ikke fordi jeg har OCD, men fordi min helt store kærlighed er min gamle hunkat på 15 år. Hun er fantastisk, vidunderlig og skøn – men i sæsonen – kors hvor hun fælder – jeg er lige ved at blive vanvittig – måske, det allerede er sket? Jeg er ikke sikker. Før i tiden havde vi en olieradiator hun kunne ligge på og varme sine små numsehår. Efter at vi har fået naturgas fra se.dk har den lille dame måttet finde sig en anden yndlings liggeplads, det gjorde hun så – nemlig i min seng! Af hygiejniske årsager ville jeg ikke have hende hos mig – i begyndelsen, men efterhånden har hun fået mig overbevist om at det er smadderhyggeligt at ligge og putte arm i arm. Ja, hvem det egentligt er der bestemmer tør jeg næsten ikke spørge mig selv om. Jeg tror godt jeg kender svaret.
Situationen tilpasses
Så jeg tilpasser mig, og får det bedste ud af situationen. Heldigvis har jeg en super støjsvag støvsuger fra Electrolux – ultrasilencer – den hjælper mig med at fjerne de irriterende kattehår, uden at det behøver forstyrre prinsessens skønhedssøvn. Ingen tvivl der – det er helt bestemt mig der arbejder for hende. Og hvad så, siger jeg bare – hun giver mig så meget igen i form af betingelsesløs kærlighed, underholedning, selskab, gode grineflip og motion når jeg skal fange hende. Hun er mit eet og alt.
