Da jeg var tyve år gammel, var jeg lige blevet færdig med at aftjene min værnepligt, som soldat på kasernen i Skive. Det var en tid der lærte mig en masse, både om mig selv og andre. Jeg fik en masse på selvtillids kontoen, lærte at overleve ude i skoven og bedst af alt, fik jeg et helt gratis kørrekort til lastbil og bus. Det var min redning dengang jeg blev færdig, for jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle give mig til, men var sikker på at jeg gerne ville have et arbejde, hvor jeg kunne få lov til at passe mig selv, det meste af tiden. Da jeg så et jobopslag hvor en vognmand søgte en chauffør til at køre en lastbil, søgte jeg det straks. Selvom jeg ikke havde den store erfaring, valgte han at ansætte mig alligevel.
Jobbet
Det var, når jeg kigger tilbage, egentlig ikke et specielt godt job. Jeg skulle køre planter fra planteskoler og ud til supermarkederne der solgte dem, midt om natten. Jeg mødte typisk ind et sted mellem klokken et og fire om morgenen og havde tit først fri, klokken to næste dag. Det var nok egentlig en overtrædelse af køre hviletids reglerne, men det tog man ikke så højtideligt den gang. Jeg var der i et års tid, og endte faktisk med at blive ret god til at bakke ind til læsse ramper og til at manøvrere den store lastbil rundt, der hvor det kun lige kunne lade sig gøre.
