Det er to år siden jeg startede på mit studie som økonom. Jeg har altid drømt om, at kunne kalde mig Cand. Polit, så jeg var ikke i tvivl, om hvad jeg ville studere. Jeg startede på mit studie i Odense, selvom jeg boede i København, da jeg skulle vælge studie. Mit karaktergennemsnit var desværre ikke godt nok, til jeg kunne studere i København, så jeg måtte tage konsekvensen af mine manglende arbejdsevner i gymnasiet. Jeg fandt hurtigt en lejelejlighed, tæt på universitetet men jeg manglede dengang et studiejob til at kunne betale for den. Jeg husker, hvordan jeg søgte flere stillinger, hver eneste dag uden held. Jeg snakkede derfor med en anden elev, som havde gennemgået samme forløb som jeg selv. Han havde bare gået på studiet i to år, så han vidste hvordan man skulle begå sig.
Han sagde til mig, at det var meget normalt ikke at kunne betale regningerne det første år. Derfor rådede han mig til, at optage et su-lån. Derefter forsikrede han mig dog om, at jeg ville blive tilbudt rigtig mange jobs på mit andet år, og rigtig nok skete det også for mig. Jeg fik tilbudt samtlige tilbud, fordi der var mangel på økonomer og derfor tog jeg jobbet som revisor. Det var ikke det mest interessante job, men det var inde for min spidskompetence. Jeg har i dag stadig jobbet, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg lavede dengang en masse kedelige ting, men i dag er jeg blevet tilbudt mere ansvar og laver nogle sjovere ting.
