Mit hjem er en farverig collage af skønne ting. En sammensurium af tæpper. Både bogstaveligt men også i overført betydning. Der er ikke mange af mine ejendele der passer sammen – men de passer alle sammen til mig. Min indretning er mere personlig end den er stilren. Men der er nu alligevel en sammenhæng. Det er ikke sikkert, at andre kan se det – men det kan jeg. Den røde tråd er, at jeg ikke har noget i mit hjem, som jeg ikke selv er begejstret for, og en lille smule forelsket i.

Kærligheden overlever alt

Det har altid været min overbevisning, at det er kærligheden der er min drivkraft. Måske ikke ligefrem min kærlighed til ting, men mere til min familie, mine venner, mit arbejde. Jeg er en person med et latterligt stort behov for at præstere – hvis ikke jeg måtte arbejde, så kunne jeg næsten ligeså godt lægge mig til at dø. Jeg er altid i gang med  et eller andet. Uanset om det er noget jeg får betaling for, eller om det er et af mine ulønnede jobs. Jeg er altid i gang med et eller andet.

Som Mae West, den legendariske skuespillerinde sagde så er det ikke mændene i mit liv, men livet i mine mænd der tæller. Jeg vil ikke sige at jeg har været promiskuøs, men som mit hjem har min fortid været broget, sammensat og fuld af overraskelser. Jeg kan lide genbrug og at ting har en sjæl. Derfor køber jeg glad og gerne noget andre har ejet før mig. Det handler da om penge – selvfølgelig gør det det. Men det handler også om social samvittighed og at gøre noget godt for miljøet.

Derudover elsker jeg at rode med at istandsætte gamle møbler. De fleste af dem stammer fra Den Blå Avis,  eller det der på internet sprog hedder dba.dk deres helt egen hjemmeside, som findes i almindelig – men også i en mobil udgave. Den sidste er den vigtigste, for den tillader mig at tjekke hvorsomhelst og nårsomhelst jeg har tid, lyst og lejlighed. Det giver mig ro at nusle og pusle med noget der kan blive den næste skat til mit skønne hjem.

Ja, jeg bruger gerne tid og penge på indretningen af min bolig. måske, det er en pigeting. Min mand kan ikke mønstre helt samme begejstring. Når jeg for 10. gang samme aften surfer efter tæpper så ryster han bare på hovedet, og tænder for tv. Det er hans måde at slappe af på.

Mig, jeg krøller mig sammen i et hjørne af sofaen med tæpper, plaider, min bærbare computer og en hel termokande dampende varm kaffe. Når missepigen så kravler op på mit skød og begynder at kræve min opmærksomhed, så er jeg bare lykkelig. Jeg behøver ikke mere, og min verden er hel.

Det lyder banalt, men det er min erfaring at lykken netop ligger i det simple, det banale de små glæder i livet. Som de siger på Facebook – det smukkeste smykke jeg nogensinde har båret, er mine børns arme om min hals. Mine unger er forlængst flyttet hjemmefra, men jeg elsker dem stadigvæk.